Sterkt jordvarmepåvirket havkilde
NiN-kode MC07-M020-02 Les mer om naturtypen
Temmelig til sterkt jordvarmepåvirket varm havkilde (Marine bunnsystemer)
Endelig kategori og kriterium: NE
Naturtypen er vurdert til ikke vurdert NE for Norsk rødliste for naturtyper 2025.
-
NEikke vurdert
-
LCuten risiko
-
DDdatamangel
-
NTnær truet
-
VUsårbar
-
ENsterkt truet
-
CRkritisk truet
-
COgått tapt
Utført av ekspertkomité for Marint
sist endret: fredag 25. april 2025 14:46
Beskrivelse av naturtypen
Varme havkilder finnes i norske farvann i de geologiske spredningsområdene langs den Atlantiske midthavsryggen, og videre i dens forlengelse inn mot Polhavet. Dette er områder der geothermisk energi slipper ut til overflaten av havbunnen, og varmt sjøvann blandet med mineraler fra havbunnen pumpes ut. I kontakt med kaldere omkringliggende vann dannes skorsteiner som gjerne er opp mot 1 m i diameter, og kan bli opp mot 15 m i høyde. Flere skorsteiner finnes ofte i et begrenset område (havkilde-område/Vent-field). Utenfor skorsteinene er det et område med diffus utstrømming av jordvarmepåvirket vann, denne kan være en radius på ca 300 m fra en skorstein, og vil utvide seg med en samling av skorsteiner. De norske havkildene er omtrent 10 000 år gamle, ettersom den arktiske delen av midthavsryggen spres svært langsomt: 10-15 mm/år (Pedersen et al. 2010).
Temmelig til sterkt jordvarmepåvirkete varme havkilder i norske farvann kunne teoretisk ha blitt vurdert som de såkalte hvite skorsteinene (white smokers) som vi finner sør på Mohns ryggen nord av Jan Mayen på et område som kalles Soria Moria. (Pedersen et al. 2005, 2010). Dette er et område som ligger i en vulkansk rygg på mellom 700 og 750 m dyp, og som har 2 områder med sulfat og sulfitt-skorsteiner som slipper ut vann med rundt 270 °C temperatur (Sweetmann et al. 2013)
Oppsummering
Temmelig til sterkt jordvarmepåvirket varm havkilde er "mellomvarme" havkilder, av og til vurdert som hvite skorsteiner. Disse er vurdert sammen med sterkt til disruptivt jordvarmepåvirket varm havkilde, ettersom vi nå ikke har faunistiske data som skiller disse. Enheten er derfor ikke vurdert videre, men bør følges med i fremtiden da videre forskning kanskje vil vise større faunistisk forskjell mellom de to varme typene varme havkilder.
Vurderingen blir derfor NA - ikke vurdert for habitatsrødlista 2025.
Vurderingskriteriene
-
Utslagsgivende kriterier
Kriteriet som gir høyeste risikokategori blir utslagsgivende for naturtypen
Alle kriterier -
arrow_drop_down
arrow_right
A - Reduksjon i totalarealet
Reduksjon av naturtypens totalareal i løpet av en 50-årsperiode
-
arrow_drop_down arrow_right A1 Reduksjon siste 50 år
-
NEikke vurdert
-
-
arrow_drop_down arrow_right A2a Reduksjon kommende 50 år
-
NEikke vurdert
-
-
arrow_drop_down arrow_right A2b Reduksjon i en 50-årsperiode (fortid, nåtid, fremtid)
-
NEikke vurdert
-
-
arrow_drop_down arrow_right Konklusjon for A-kriteriet
NE ikke vurdert
-
-
arrow_drop_down
arrow_right
B - Begrenset geografisk utbredelse
Utbredelsesareal i dag (B1) eller antall 10 × 10 km ruter hvor naturtypen finnes i dag (B2). Minst ett av underkriteriene a-c må være angitt for at kategorien B1 og/eller B2 skal gjelde.
-
arrow_drop_down arrow_right B1 Utbredelsesareal
-
NEikke vurdert
-
-
arrow_drop_down arrow_right B1a Pågående nedgang i areal eller kvalitet
- Ikke valgt
-
arrow_drop_down arrow_right B1b Påvirkningsfaktor som medfører nedgang i areal eller kvalitet
- Ikke valgt
-
arrow_drop_down arrow_right B1c Antall lokaliteter/trusler
-
NTnær truet
-
VUsårbar ant lok ≤ 10
-
ENsterkt truet ant lok ≤ 5
-
CRkritisk truet ant lok 1
-
-
arrow_drop_down arrow_right Konklusjon for B1-kriteriet
NE ikke vurdert
-
arrow_drop_down arrow_right B2 Antall 10 x 10 km forekomstruter
-
NEikke vurdert
-
-
arrow_drop_down arrow_right B2a Pågående nedgang i areal eller kvalitet
- Ikke valgt
-
arrow_drop_down arrow_right B2b Påvirkningsfaktor som medfører nedgang i areal eller kvalitet
- Ikke valgt
-
arrow_drop_down arrow_right B2c Antall lokaliteter/trusler
-
NTnær truet
-
VUsårbar ant lok ≤ 10
-
ENsterkt truet ant lok ≤ 5
-
CRkritisk truet ant lok 1
-
-
arrow_drop_down arrow_right Konklusjon for B2-kriteriet
NE ikke vurdert
-
arrow_drop_down arrow_right B3 Trusseldefinerte lokaliteter
-
VUsårbar < 5 lokaliteter
-
NTnær truet < 10 lokaliteter
-
-
arrow_drop_down arrow_right Konklusjon for B3-kriteriet
NE ikke vurdert
-
-
arrow_drop_down
arrow_right
C - Abiotisk forringelse
Andel av totalarealet som er forringet, og graden av forringelse, basert på endring i en abiotisk variabel, i løpet av en vurderingsperiode på 50 år.
-
arrow_drop_down arrow_right C1 Abiotisk forringelse siste 50 år
-
-
NEikke vurdert
-
-
-
arrow_drop_down arrow_right C2a Abiotisk forringelse kommende 50 år
-
-
NEikke vurdert
-
-
-
arrow_drop_down arrow_right C2b Abiotisk forringelse i en 50-årsperiode
-
-
NEikke vurdert
-
-
-
-
arrow_drop_down
arrow_right
D - Biotisk forringelse
-
arrow_drop_down arrow_right D1 Biotisk forringelse siste 50 år
-
-
NEikke vurdert
-
-
-
arrow_drop_down arrow_right D2a Biotisk forringelse kommende 50 år
-
-
NEikke vurdert
-
-
-
arrow_drop_down arrow_right D2b Biotisk forringelse i en 50-årsperiode
-
-
NEikke vurdert
-
-
-
Naturtypens areal
Totalareal er naturtypens kjente areal per i dag. Utbredelsesarealet er et minimum konvekst polygon som omslutter alle forekomstene av typen. Antall forekomster er antall 10 x 10 km ruter der naturtypen forekommer, og forekomstareal er 100 x antall forekomstruter. Mørketallet brukes for å justere opp anslag for arealet til et beregnet areal. Mer om areal og metode
| Kjent areal (km²)/kjente forekomster | Mørketall | Beregnet areal km² (kjent * mørketall) | |
|---|---|---|---|
| Totalareal | |||
| Utbredelsesareal | |||
| Antall forekomstruter |
Temmelig til sterkt jordvarmepåvirket varm havkilde er "mellomvarme" havkilder kan teoretisk sett regnes som hvite skorsteiner. Da disse ikke har faunistiske sore nok forskjeller til å skilles godt fra Sterkt til disruptivt jordvarmepåvirkede varme havkilder, er den ene hvite skorsteinen i norsk farvann vurdert sammen med de andre skorsteinene under Sterkt til disruptivt jordvarmepåvirket varm havkilde.
Regioner og havområder
Naturtypen har kjent forekomst i .
Referanser
- Pedersen, R B, Olsen, B R, Barreyre, T, Bjerga, A, Denny A, Eilertsen, M H, Fer, I, Haflidason, H, Hestetun, J T, Jørgensen, S, Ribeiro, P A, Stubseid, H, Tandberg, A H S, Thorseth, I (2022). Fagutredning mineralressurser i Norskehavet landskapstrekk, naturtyper og økosystemer. Senter for dyphavsforskning, Universitetet i Bergen
- Pedersen R.B., Thorseth I.H., Nygård T.E., Lilley M.D. & Kelley D.S. 2010. Hydrothermal Activity at the Arctic Mid-Ocean Ridges. Geophysical Monograph Series 118: 67–89. https://doi.org/10.1029/2008gm000783
- Sweetman A., Levin L., Rapp H. & Schander C. 2013. Faunal trophic structure at hydrothermal vents on the southern Mohn’s Ridge, Arctic Ocean. Marine Ecology Progress Series 473: 115–131. https://doi.org/10.3354/meps10050
Sitering
Norderhaug, K., Gonzalez-Mirelis, G., Gulliksen, B., Haugland, B.T., Ross, R.E., Tandberg, A.H. og Trannum, H. (26.11.2025). Marint: Vurdering av Temmelig til sterkt jordvarmepåvirket varm havkilde. Norsk rødliste for naturtyper 2025. Artsdatabanken. https://lister.artsdatabanken.no/naturtyper/2025/1184. Nedlastet 20.12.2025