Grusskred
NiN-kode TE02-M020-03 Les mer om naturtypen
Grusskred (Fastmarkssystemer)
Endelig kategori og kriterium: DD A1 + A2a + A2b + B1 + B2 + C1 + C2a + C2b
Naturtypen er vurdert til datamangel DD for Norsk rødliste for naturtyper 2025.
Kategorien kommer av reduksjon i totalarealet, begrenset geografisk utbredelse og abiotisk forringelse.
-
NEikke vurdert
-
LCuten risiko
-
DDdatamangel
-
NTnær truet
-
VUsårbar
-
ENsterkt truet
-
CRkritisk truet
-
COgått tapt
Utført av ekspertkomité for Fastmark
sist endret: fredag 17. oktober 2025 13:49
Beskrivelse av naturtypen
Grusskred omfatter mark på ustabilt substrat, dominert av grus. Typen finnes i bratte skråninger med aktive skredprosesser som fører til stadig utrasing av løsmasser. Med skred menes at det er løsmassene selv som løsner og raser ut, til forskjell fra ras, der løsmassene raser over underlaget. Elver som undergraver skråninger vil, på grunn av sideerosjon fra vannet, holde skråningen bratt og sørge for at skredmarka stadig forstyrres av gjentatte mindre skred og derved holdes åpen. Skredintensiteten kan variere, men er sterk nok til at artssammensetningen er vesentlig forskjellig fra tilsvarende stabil mark. Skred forekommer hyppigst langs elver og bekker som renner gjennom løsmasselag, som terrasser i breelv- eller bresjøsedimenter.
Oppsummering
Vi har svært begrenset kunnskap om grusskred og hvor denne naturtypen finnes. Vi mistenker at den bør vurderes ganske likt som sandskred, men kan ikke utelukke at den har et svært lite forkomstareal og at derfor kan være aktuell for B-kriteriet. Det er mest sannsynlig at grusskred reelt sett er LC eller i en lav rødlistekategori, men vi velger å ikke utelukke at naturtypen kan høre hjemme i en høyere kategori. Mangel på kunnskap er så stor for grusskred at den ikke kan vurderes mot de ordinære kategoriene.
Grusskred vurderes å ha datamangel – DD.
Påvirkningsfaktorer
Nedenfor listes det opp forskjellige påvirkningsfaktorer som kan gi utslag for rødlisting av naturtypen.
Mer om karakterisering av påvirkningsfaktorer i metodeveilederen
-
Påvirkning på habitat
Omfang
Minoriteten av arealet påvirkes (<50%)Alvorlighetsgrad
UkjentTidsrom
Pågående
Det antas at grusskred er utsatt for de samme påvirkningsfaktorene som sandskred.
Vurderingskriteriene
-
Utslagsgivende kriterier
Kriteriet som gir høyeste risikokategori blir utslagsgivende for naturtypen
Alle kriterier -
arrow_drop_down
arrow_right
A - Reduksjon i totalarealet
Reduksjon av naturtypens totalareal i løpet av en 50-årsperiode
-
arrow_drop_down arrow_right A1 Reduksjon siste 50 år
-
DDdatamangel
-
-
arrow_drop_down arrow_right A2a Reduksjon kommende 50 år
-
DDdatamangel
-
-
arrow_drop_down arrow_right A2b Reduksjon i en 50-årsperiode (fortid, nåtid, fremtid)
-
DDdatamangel
-
-
arrow_drop_down arrow_right Konklusjon for A-kriteriet
DD datamangel
-
-
arrow_drop_down
arrow_right
B - Begrenset geografisk utbredelse
Utbredelsesareal i dag (B1) eller antall 10 × 10 km ruter hvor naturtypen finnes i dag (B2). Minst ett av underkriteriene a-c må være angitt for at kategorien B1 og/eller B2 skal gjelde.
-
arrow_drop_down arrow_right B1 Utbredelsesareal
-
DDdatamangel
-
-
arrow_drop_down arrow_right B1a Pågående nedgang i areal eller kvalitet
- Ikke valgt
-
arrow_drop_down arrow_right B1b Påvirkningsfaktor som medfører nedgang i areal eller kvalitet
- Ikke valgt
-
arrow_drop_down arrow_right B1c Antall lokaliteter/trusler
-
NTnær truet
-
VUsårbar ant lok ≤ 10
-
ENsterkt truet ant lok ≤ 5
-
CRkritisk truet ant lok 1
-
-
arrow_drop_down arrow_right Konklusjon for B1-kriteriet
DD datamangel
-
arrow_drop_down arrow_right B2 Antall 10 x 10 km forekomstruter
-
DDdatamangel
-
-
arrow_drop_down arrow_right B2a Pågående nedgang i areal eller kvalitet
- Ikke valgt
-
arrow_drop_down arrow_right B2b Påvirkningsfaktor som medfører nedgang i areal eller kvalitet
- Ikke valgt
-
arrow_drop_down arrow_right B2c Antall lokaliteter/trusler
-
NTnær truet
-
VUsårbar ant lok ≤ 10
-
ENsterkt truet ant lok ≤ 5
-
CRkritisk truet ant lok 1
-
-
arrow_drop_down arrow_right Konklusjon for B2-kriteriet
DD datamangel
-
arrow_drop_down arrow_right B3 Trusseldefinerte lokaliteter
-
VUsårbar < 5 lokaliteter
-
NTnær truet < 10 lokaliteter
-
-
arrow_drop_down arrow_right Konklusjon for B3-kriteriet
NE ikke vurdert
-
-
arrow_drop_down
arrow_right
C - Abiotisk forringelse
Andel av totalarealet som er forringet, og graden av forringelse, basert på endring i en abiotisk variabel, i løpet av en vurderingsperiode på 50 år.
-
arrow_drop_down arrow_right C1 Abiotisk forringelse siste 50 år
-
-
DDdatamangel
-
-
-
arrow_drop_down arrow_right C2a Abiotisk forringelse kommende 50 år
-
-
DDdatamangel
-
-
-
arrow_drop_down arrow_right C2b Abiotisk forringelse i en 50-årsperiode
-
-
DDdatamangel
-
-
-
-
arrow_drop_down
arrow_right
D - Biotisk forringelse
-
arrow_drop_down arrow_right D1 Biotisk forringelse siste 50 år
-
-
NEikke vurdert
-
-
-
arrow_drop_down arrow_right D2a Biotisk forringelse kommende 50 år
-
-
NEikke vurdert
-
-
-
arrow_drop_down arrow_right D2b Biotisk forringelse i en 50-årsperiode
-
-
NEikke vurdert
-
-
-
Naturtypens areal
Totalareal er naturtypens kjente areal per i dag. Utbredelsesarealet er et minimum konvekst polygon som omslutter alle forekomstene av typen. Antall forekomster er antall 10 x 10 km ruter der naturtypen forekommer, og forekomstareal er 100 x antall forekomstruter. Mørketallet brukes for å justere opp anslag for arealet til et beregnet areal. Mer om areal og metode
| Kjent areal (km²)/kjente forekomster | Mørketall | Beregnet areal km² (kjent * mørketall) | |
|---|---|---|---|
| Totalareal | |||
| Utbredelsesareal | |||
| Antall forekomstruter |
Grusskred er antatt å forekomme langt sjeldnere enn sandskred. Naturtypen finnes i likhet med sandskred der vassdrag har gravd seg ned i breelv- eller bresjøsedimenter. Det er forsøkt å finne informasjon som kan si noe om utbredelsen til grusskred, men det forekommer svært sparsomt med informasjon. I forbindelse med kartlegging etter DN-håndbok 13 var det i noen år muligheter for å kartlegge både "naken stein- og grusmark" og "åpen grus og steinmark". Kun én eneste lokalitet er til sammen ført til disse to utformingene, og den kan ikke føres til grusskred. Naturtypen er imidlertid dokumentert fra Børselv i Finnmark (Rune Halvorsen, personlig meddelelse). I tillegg oppgir Norges vassdrags- og energidirektorat (NGU) i sin kartløsning for løsmasser og grus- og pukkreserver at sand- og grus ofte kan forekomme i veksling innenfor samme glasifluviale avsetningsområde. Det betyr at arealer med grusskred kan inngå i partier, selv om sandskred synes å være dominerende. Dette er tilfellet i flere av sandskredene langs Folla i Folldal. Vi antar derfor at grusskred har tilsvarende utbredelse som sandskred, at forekomstarealet er noe mindre og at totalarealet er mye lavere enn for sandskred. Vi har imidlertid ikke gjort noe forsøk på å beregne disse verdiene. Til det er kunnskapsgrunnlaget for lite.
Regioner og havområder
Naturtypen har kjent forekomst i Hedmark, Oppland, Buskerud, Telemark, Aust-Agder, Vest-Agder, Rogaland, Hordaland, Sogn og Fjordane, Møre og Romsdal, Sør-Trøndelag, Nordland, Troms, Finnmark og Nord-Trøndelag.
Sitering
Høitomt, T., Grytnes, J., Helle, A. G., Jansson, U., Johansen, L., Larsen, B., Ravolainen, V., Riksheim Tandstad, H., Storaunet, K.O. og Velle, L. (26.11.2025). Fastmark: Vurdering av Grusskred. Norsk rødliste for naturtyper 2025. Artsdatabanken. https://lister.artsdatabanken.no/naturtyper/2025/141. Nedlastet 20.12.2025